Danske sundhedsdata rummer et betydeligt potentiale, som kan bidrage til udviklingen af et mere robust sundhedsvæsen og nye innovative behandlinger. Det er der bred enighed om.
Men hvordan kan vi - offentlige og private partnere - sammen accelerere udviklingen af en infrastruktur, der giver mulighed for hurtig, sikker og fortrolig adgang til og deling af sundhedsdata? Det spørgsmål udgør den røde tråd i en stribe faglige seminarer, som afholdes i 2023.
På det første seminar satte vi fokus på, hvad relevante aktører vil opnå med bedre adgang til sundhedsdata, hvordan de kan skabe værdi og hvordan nuværende initiativer for bedre brug af sundhedsdata kan bidrage hertil i de kommende 2-3 år.
På det kommende seminar inviterer vi til en politisk debat om, hvordan bedre og mere smidig adgang til sundhedsdata kan understøtte fremtidens robuste og bæredygtige sundhedsvæsen. Vi sætter vi fokus på, hvordan bedre adgang til sundhedsdata understøtter et bæredygtigt sundhedsvæsen.
Drøftelserne vil tage udgangspunkt i to konkrete eksempler på, hvordan fremtidens patientforløb kunne se ud, hvis man udnytter relevante og tilgængelige data til forebyggelse, diagnose, behandling og opfølgning. Det ene eksempel er brug af kunstig intelligens i radiologien, mens det andet omhandler personlig behandling af kræftpatienter.
12.30 Ankomst og tapas
13.00 Velkomst og introduktion til dagens program v/Lone Frank, Ph.D., forfatter og videnskabsjournalist
13.05 Tema 1: Al i radiologien - Hvordan kan bedre adgang til sundhedsdata og ny teknologi aflaste arbejdsbyrden i radiologien? v/Mikael Boesen, Overlæge, Professor Radiologisk Afdeling Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
13.15 Politisk debat
v/ Birgitte Schytte, Kommunalbestyrelsesmedlem, Lejre Kommune
v/ Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden
v/ Mikael Boesen, Overlæge, Professor
13.30 Tema 2: Personlig kræftbehandling - Hvordan kan sundhedsdata forbedrer den personlige kræftbehandling? v/Ulrik Lassen, Cheflæge, Professor
Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
13.40 Politisk debat
v/Klaus Lunding, Formand, Danske Patienter
v/Nanna Skau Fischer, Centerchef, Danske Regioner
v/Ulrik Lassen, Cheflæge, Professor
14.00 Tak for i dag!